DM for transportlærlinge 2016


I foråret 2016 har jeg stået for promovering af DM for transportlærlinge på de sociale medier (Facebook og Instagram) samt via trykte og online medier.

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) står bag DM for transportlærlinge og har arrangeret mesterskabet hvert år siden 1999. Ud over at være en landsdækkende konkurrence for udvalgte transportlærlinge, er formålet med DM bl.a. at sætte fokus på de transportfaglige erhvervsuddannelsers mange muligheder, store mangfoldighed og deres betydning for samfundet.

Via en solid kanalisering af indhold i form af konkurrencer; portrætter af deltagere, lærere og dommere samt praktiske informationer på de sociale medier har jeg hjulpet til at udbrede kendskabet til DM for transportlærlinge og transportbranchen, primært for de brugere af sociale medier, der interesserer sig for transport, men også deres Facebook/Instagram-“venner”.