Kursusudbyder


Beskrivelse

Udseendet af kursusvisningen på hjemmesiden for en kursusudbyder er blevet ændret, så man som bruger kan filtrere og sortere de viste kurser, hvilket ikke var muligt tidligere. Endvidere er der blevet tilknyttet en kolonne med en deltagertilfredsheds-score. Deltagertilfredsheden afspejler, hvor godt kurset er blevet bedømt af tidligere kursister på baggrund af spørgeskemaer. Da der endnu ikke er indsamlet nok data på de fleste kurser, kan man pt. ikke se deltagertilfredsheden ud for kurserne.

Formål

Målet var at skabe et mere overskueligt overblik på siden for de personer, der søger efter kurser. I den oprindelige kursusvisning kunne man kun filtrere efter region og skole samt sortere på antal ledige pladser og startdato. I den nye visning skulle filtrerings- og sorteringsfunktionen gøres mere brugervenlig og udbygges med flere filtre, så brugerne nemmere kunne skræddersy et udvalg af kurser, der var relevante for dem. Tilmed skulle der også designes en responsiv udgave af filtreringsfunktionen til mobil.

Proces

Sammen med Malin fra UX Revolution har jeg i foråret 2016 redesignet kursusudbyderens kursusvisning i Axure, både til desktop og mobil. Vi researchede på filtrerings- or sorteringsfunktioner på en række hjemmesider og har ladet os inspirere af bl.a. zalando.dk. Filtreringsfunktionen giver i dag brugeren mulighed for at vælge kursus ud fra:

  • Region
  • Skole
  • Startdato (den dato, som brugeren tidligst kan deltage fra)
  • Garantikursus (dvs. kurset bliver oprettet uanset antal tilmeldte)

 

Endvidere kan man sortere på:

  • Tidligst mulige startdato
  • Senest mulige startdato
  • Højeste deltagertilfredshed
  • Laveste deltagertilfredshed

 

Deltagertilfredsheden valgte vi at vise i en separat kolonne ud for hvert kursus. Når man klikker på tallet, indlæses en detaljevisning, der viser kursets landsdækkende deltagertilfredshed samt deltagertilfredsheden for kurset på den valgte skole. De to målinger vises ved siden af hinanden, så man kan se, om skolens deltagertilfredshed på det aktuelle kursus er højere eller lavere end landsgennemsnittet.

Det nye design blev implementeret i sommeren 2016.

Type: